Af Mads 23 år.

Et af de svære ting ved et begreb som "det gode liv" er, at de, der er heldige nok til at have opnået det, sjældent er enige om præcist, hvad det er, der gør livet godt, men fælles er altid, at de på et eller andet tidspunkt har fået hjælp til at opnå det.

Om det er støtte fra venner, der har hjulpet en igennem en svær periode - et værested man har kunne henvende sig til, når man har været ensom - eller et bosted man har boet i, fordi man har et handikap, der gør ens hverdag så svær, at man skulle bruge så meget energi på dagligdagens tjanser, at man ikke ellers ville have overskud til at forfølge sin drøm. Hjælp kan altid kun være hjælp til selvhjælp, for ellers vil det ikke være ens egen drøm man arbejder for at opfylde, men kun andres drømme for en selv.

Men hvorfor ikke bare stille sig tilfreds med det man nu har? Der er sikkert bekvemt i den zone af tilværelsen, man nu engang befinder sig i. Hvorfor ændre på det? For mig er "det gode liv" ikke en statisk tilstand af at være komfortabel.

Dynamikken i varierende udfordringer, der udvikler sig til nye idéer,

er essensen i det, der fylder min dagligdag og som er med til at gøre mit liv "godt".

Nye input er lig med nye output. Det er det, der er en forudsætning for al fremgang og viden, om en selv og verden. Det modsatte er stagnering, stilstand, og i sidste ende, en sjæl der gisper efter det, den allermest kræver: forandring og udvikling.

Begrebet "det gode liv" er en illusion, fordi når man så har opnået, hvad man før troede var det gode liv, ændres det, da sindet kræver, at vi forandrer os og udvikler os hele tiden. Derfor er det vigtigt at bo et sted, der tilbyder nogle rammer der indbyder til udvikling af ens personlighed, hvor der er mulighed for spontanitet og forandring. Hvor man er ansvarlig over sig selv og sig egen udvikling.

Det at være en del af det omkringliggende samfund (som andet end en beboer på en institution, der ligger isoleret for omverdenen), er for mig, en stor del af grunden til at være her. At bo for sig selv, gør en i stand til at deltage i det omkringliggende samfund på lige vilkår med alle andre. Og mon ikke det er det, vi alle sammen gerne vil, når det kommer til stykket?

MADS