Af Michael 31 år.

Hej, mit navn er Michael. Jeg bor i Andersen Netværk (og har gjort det i 2½ år), og med den særlige kompetence, det giver at gøre det, vil jeg gerne skrive om min oplevelse af netværket:

Det mest grundlæggende spørgsmål man kan stille, når man bor et sted som dette, er vel, hvad kan jeg så bruge det til? Præcis hvad er det jeg vil opnå, og hvordan opnår jeg det? Det var ikke noget, jeg kendte svaret på, da jeg flyttede ind i netværket, og det mener jeg egentlig heller ikke, man kan forlange af nogen. På det tidspunkt handlede mit liv bare om overlevelse, og jeg havde ikke kræfter til at gøre mange tanker om den slags, og sådan tror jeg, det er for mange. Men for virkelig at få noget ud af det, er det vigtigt, at man på et eller andet tidspunkt begynder at gøre sig overvejelser omkring det.

Andersen Netværk er ikke en institution. Dette er vigtigt at understrege, synes jeg. Derimod er det et tilbud om støtte i eget hjem. Netværket består af forskellige lejligheder, der ligger rundt omkring i Slagelse centrum, og på Bredegade ligger en fælleslejlighed, som fungerer som et samlingssted for alle dem, der skulle have lyst til at komme der. I lejligheden er der blandt andet en netcafé og en projektor til at se film og spille playstation på storskærm. Andersen Netværk tilbyder nogle rammer og nogle muligheder inden for dem. Disse rammer er først og fremmest det netværk af personer, der befinder sig i netværket. Det gælder både den støtte, som personalet kan give, og selskabet med de andre unge i netværket.

De muligheder, der tilbydes inden for de rammer, er mangfoldige. Der er nogle som benytter netcaféen meget, andre dyrker forskellig sport, og andre igen går måske en del i biografen eller noget helt fjerde. Alt efter hvem man er, vil man selvfølgelig "klikke" bedre med bestemte personer end andre. Min oplevelse af de ansatte her i netværket er, at de er dygtige, men også meget forskellige. Jeg synes, jeg har et godt forhold til dem alle sammen, men selvfølgelig er der nogle, jeg har knyttet mig mere til end andre.

Som jeg skrev tidligere, er dette ikke en institution, og det er min klare opfattelse, at den "pædagogiske filosofi" er en helt anden end på mange institutioner. Jeg opfatter netværket som et meget frisindet sted. Der er en meget menneskelig omgangstone folk imellem, og for både brugere (unge) og personale er der plads til, at man er mennesker i en relation til hinanden. Det er okay at vise følelser, hvis der selvfølgelig samtidig er en professionel indstilling til tingene. Det er sådan, jeg føler at indstillingen er.

For mit vedkommende har der været et tidspunkt, hvor jeg havde det meget skidt. Ubevidst havde jeg accepteret, at sådan var mit liv bare. Det hele stod stille og handlede bare om overlevelse. Flere af netværkets ansatte var frustrerede over, at jeg ingen fremgang havde. Kort sagt sagde de til mig, at nu måtte jeg kraftedeme tage mig sammen, og holde op med at køre i rundt i de samme problemer hele tiden. Det, at jeg mærkede, at det betød noget for dem, gav mig faktisk et skub i den rigtige retning.

En ting er helt sikkert: alle mennesker er mennesker, og alle mennesker har følelser. Hvis jeg ikke havde set, at pædagogerne her i netværket er mennesker med følelser, var jeg aldrig nået dertil, hvor jeg er i dag. På nuværende tidspunkt er jeg rimelig afklaret med, hvad jeg vil med mit ophold i netværket. Helt afklaret bliver man nok aldrig, for der kan altid være nye muligheder, som man ikke lige har tænkt over før. Jeg ved nu, at det er på tide at komme videre. Jeg har ingen planer om at forlade netværket helt, men jeg har brug for at søge imod nye horisonter. Det kunne være jeg fandt på at rejse til et eller andet land, interrail eller bo i et andet land på et tidspunkt. Hvem ved, men først skal jeg have en uddannelse.

Netværkets rolle i mit liv de sidste 2½ år har været enorm, og det har hjulpet mig meget. Det er et sted, hvor jeg har mødt rigtig mange, meget forskellige og på hver deres måde inspirerende og dejlige mennesker. Jeg er i sandhed taknemmelig for at have været en del af dette netværk, og jeg håber, at det kan være i en eller anden del af mit liv i mange år endnu.

MICHAEL